Bestyrelsesmøde

d. 11/12-2008

 

Debatoplæg forud for best. møde d. 11 dec.:

  

1. Festudvalget 2009 har til opgave at planlægge og arrangere med evt. hjælp fra andre klubmedlemmer:

   a) Julehygge/afslutning b) Familietur til Hurup – Sydthy Svømmebad c) Årsfesten 2009

   (Disse arrangementer er for ALLE klubmedlemmer)

   

Fest udvalget foreslås at have 3.500,00 kr. til rådighed og kan selv regulere med brugerbetaling så ”kassen stemmer” når året er omme…

(Der kan måske blive plads til en lille sommerfest…???)

 

2. U 15 udvalget 2009 har til opgave at planlægge aktiviteter, d.v.s. træning og klubturnering 2009 for alle TTT medlemmer der er under 15 år, d.v.s. at det år man fylder 15 år er man IKKE U 15 men hører under senior.

 

Udvalgets opgaver skal løses i samarbejde med de unge/børnene i det omfang det kan gøres.

Jeg synes godt at man kan have skiftende børn og unge inde i udvalget i løbet af året – afhængigt af de forskellige opgavers karaktèr.

 

U 15 udvalget foreslås at have 1.500,00 kr. til rådighed til evt. ting/arrangementer.

 

3. Klubturneringsudvalget 2009 har til opgave at planlægge klubturneringen 2009.

Opgaven indebærer at de 10 afd. får det indhold som udvalget finder frem til samt har ansvaret for afviklingen af de enkelte afd. selvfølgelig med den hjælp som de behøver fra os andre klubmedlemmer.

Opgaven indebærer også at man sender resultater m.v. evt. referater til medlemmer, TTT hjemmeside og Thi. Dagblad efter hver afd.

 

Klubturneringsudvalget foreslås at have 1.500,00

4. Børne DM stævneudvalg har til opgave at planlægge og arrangere, selvfølgelig med hjælp fra hele klubben, DM for børn d. 4 juli 2009.

 

Børne DM udvalget foreslås at have 2.500,00 kr. fra klubkassen, som udgangspunkt, til arbejdet men der skal laves et særligt regnskab for hele stævnet.

  

Dagsorden best. møde d. 11 dec. 08:

 

1. Uddelegering af opgaver og tilhørende beføjelser i udvalgene for 2009

2. Fastsættelse af sportslige målsætninger for 2009

3. Evt. fastsættelse af faste betalingsterminer for kontingent 2009 ?

4. Træningskalender 2009 m.m.

5 .Sponsorkontrakter skal fornys i 2009 – strategier ?

6. Evt.

Referat af bestyrelsesmøde den 11. dec. 2008 i klublokalet.

 

Ad 1) Fastlæggelse af opgaver samt fastlæggelse af beføjelser og økonomi i TTT i udvalgene for 2009 – se vedlagte oplæg/forslag.

 

  1. Der er enighed om, at festudvalget får 3500 kr. til rådighed til at arrangere følgende:
    • Julehygge/juleafslutning
    • Familietur til Hurup – Sydthy svømmebad
    • Årsfesten 2009

 

Da Sydthy svømmebad efterhånden er ved at være en meget dyr fornøjelse, arbejdes der på et alternativ til denne meget hyggelige familietur, og der er meget, der tyder på, at arrangementet kommer til at foregå i ”vores egen” svømmehal i 2009.

Mere om det meget snart – på hjemmesiden!

 

Festudvalget vurderer, hvorvidt der skal være brugerbetaling, så ”kassen stemmer”, når året er omme.

 

  1. U 15 udvalget får 1500 kr. til rådighed i 2009.
  2. Klubturneringsudvalget 2009 har 1500 kr. til rådighed. Klubturneringsudvalget er blevet enige om, at hvis man udgår med en defekt i en afd. af klubturneringen, får man point som sidste person.
  3. Børne DM stævneudvalget foreslås at have et indledende beløb på 2500 kr. til rådighed.

 

 

Ad 2) Fastlæggelse af best. sportslige målsætninger for 2009.

 

Første lørdag i månederne januar, februar og marts, dvs.

  • Den 10. januar
  • Den 7. februar
  • Den 7. marts

Har vi HELE svømmehallen, dvs. 8 baner fra kl. 8-9.

Derefter vil der evt være mulighed for at benytte spinningcyklerne i spinninglokalet.

 

Fra 1. april har vi 8 baner hver lørdag fra kl. 11-12 som god forberedelse for vores børn til DM, og alle seniorer har også mulighed for god og hyppig svømmetræning i denne periode.

 

Bestyrelsen har valgt at fokusere på følgende:

  1. Silkeborg Triathlon – Klubtur – Senior og U 15 (Klubtilskud: 50 % af tilmeldingsgebyr m. forbehold
  2. Holstebro Triathlon
  3. Thisted Byløb
  4. Hanstholm Løbet, som i 2009 er en afd. af klubturneringen
  5. Nationalpark Thy Marathon ( ½ maraton)

 

 

Ad 3) Fastlæggelse af faste betalingstidspunkter for indbetaling af klubkontingenter.

 

Det besluttes, at der fremover er faste betalingstidspunkter henholdsvis

  • 1. marts og
  • 1. september

TTT medlemmerne kan nu lægge det ind i deres budgetter til betaling direkte fra deres konto via PBS.

(Se oplæg)

 

 

Ad 4) Træningskalender 2009.

 

Trænere i de forskellige discipliner fortsætter som i 2008.

 

Ad 5) Sponsorkontrakter.

 

(se oplæg)

Kaj arbejder videre på sponsorkontrakterne.

 

Evt.

 

Referent Troels