|
|
||
|
|
||
|
|
Ny Sponsor Af Kaj Sørensen I 2008 blev Matas logoet på ryggen af vore cykeljakker og trøjer afløst af logo fra Klinisk Psykologisk Praksis v/ Leif Christensen, Dokken i Thisted.
Det er ikke nogen tilfældighed at Leif er blevet sponsor for en klub som vores. Leif har været psykolog siden 1982 og han er ”opflasket” med idræt, idet han allerede som barn blev vænnet til masser af idræt i hjemmet bl.a. orienteringssport. Han har dyrket både fodbold og volleyball på eliteplan, fodbold i Frederikshavn og volleyball i Nordre 66 i Hjørring. Han er gift med Carina og har 5 børn som alle har dyrket eller dyrker idræt og flere af dem eliteidræt. I vinterperioden kan man finde Leif på spinninghold og til styrketræning i Studie 7 sammen med kolleger fra Dokken. Han har altid været optaget af hvordan det mentale hænger sammen med præstationsniveauet i idræt, men han glæder sig især over at kunne støtte sine børn i deres idræt, lige nu først og fremmest Kristoffer som netop er kommet hjem fra en tur med Thisted Svømmeklub til Århus, med 2 guld, 1 sølv og 2 bronzemedaljer. Leif synes også at der i en forholdsvis lille klub som vores er gode muligheder for at finde og leve op til sunde værdier som især børn kan have stor udbytte/nytte af, derfor har han bl.a. også udover at være tøjsponsor for TTT, også indgået en særlig sponsoraftale for vores U15 afd. og Leif er dermed TTT´s største sponsor. Leif er af den opfattelse at det helst ikke skal være økonomien der skal være en hindring for at udøve sin sport og det vil vi da forsøge at bakke op omkring ved at bruge Leifs støtte på alsidige aktiviteter for især vore U15 medlemmer. Tøjsponsoratet mellem Klinisk Psykologisk Praksis og Thy Triathlon Team er indgået for årene 2009, 2010 og 2011 mens U15 sponsoratet er for 2008 og 2009. Skulle du se en motorcyklist, på en Suzuki 750, med Kristoffer bagpå, på vej ud af byen – så kan det godt være Leif på vej til MC træf et eller andet sted…. Så fik vi lige en enkelt anden fritidsinteresse med også! Vi siger tak for støtten til vores klub og håber på godt samarbejde de næste ca. 3 år! Velkommen i Thy Triathlon Team!
|