|
|
||
|
|
Status i TTT
Thy Triathlon Team satser på breddearbejde og bedre klubånd i en tid hvor triathlon i DK ikke er SÅ godt kørende som tidligere.
Vi har netop indsendt ønsker til Thy Hallen om bedre træningstider for især vores børn og unge, men vi ønsker også at få en reel klubtræning i svømmehallen med hele klubben til træning på en gang. Det kan give bedre klubfølelse og ånd, som forhåbentlig fører til en forøgelse af medlemstallet og flere gode klubaktiviteter. Vi har i den forløbne vinter haft virkelig mange gode fælles sociale arrangementer som allerede har givet godt til den fælles klubfølelse. Når vi satser på bedre træningstider er det for at vi gerne vil være en aktiv del af triathlon i DK samt også yde en del lokalt set. Vi har forhåndstilsagn fra DTRIF om værtskab for børne DM i triathlon i år 2009 – det glæder vi os rigtig meget til men vi skal jo have brugelige træningstider for at kunne opfylde vores visioner og ambitioner.
Der er mere end nogensinde brug for focus på motion og derved trivsel, så triathlon er da det bedste man kan vælge for triathlon er jo netop træning for hele kroppen som derved giver sig udslag i en særdeles god kondition og derved bedre trivsel og velvære.
I de næste par måneder skal vi vise flaget i mange stævner og lokale motionsarrangementer og med de gode træningsbetingelser som der har været til stede denne vinter skal det være rigtig spændende at se hvor gode resultaterne bliver. Vi har netop haft 7 af TTTs medlemmer til DM duathlon i Esbjerg. På forhånd havde vi ikke de store forventninger om medaljer men søgte at yde vores bedste. Det gjorde vi se referatet andetsteds. Vi har for nyligt set en god deltagelse i Holstebro triathlon hvor vi markerede os som næststørste deltagende klub og fik oven i købet gode resultater med os hjem til Thy. Vores klubturnering ”kører” som den plejer med deltagerrekord, mest fordi vi har en stor børnegruppe som bliver udvidet hele tiden…
Jeg glæder mig over at der er stor opbakning til de arrangementer vi afholder og håber det fortsætter ! Kaj Sørensen Formand TTT |
|